Brødrene Koch
Kærlighed til livet i køkkenet. Til god kvalitet – og til friske råvarer, familien og den afslappede stemning.
Alt sammen vigtige ingredienser i et godt køkken for tre madglade sønderjyske kokkebrødre, Jesper, Michael og Lasse Koch. De har arbejdet på nogle af de bedste danske og udenlandske restauranter, vundet et hav af konkurrencer og driver i dag velrenommerede og anmelderroste restauranter, Restaurant Koch, Det glade Vanvid, Brasserie Van Koch, kokkeskole og cateringfirma i Aarhus.
Med kvalitet, der holder, som kodeord.
”Vi følger ikke bare en modetrend i køkkenet. Vi laver kun det mad, vi selv kan lide at spise. Grøntsager har en essentiel indflydelse på vores mad. Hos os skal gæsterne føle velbehag og afslappethed – uden at røre en finger,” siger Jesper Koch.
"Et køkken holder når man kan bruge det til noget"
Hver dag. Flere gange dagligt. Og så alt det ind imellem. Køkkenet er hjemmets hjerte. Her sørger vi for madpakker, aftensmaden, snacks og det lidt ekstra, når venner og familie kigger forbi. Det skal kunne klare det hele – rumme os alle. Åbn, lukke, tænd, sluk, hakke, hæve, hvile, bage, koge, stege … Når det skal gå stærkt, og når vi slow food’er.
”Vores familie er det absolut vigtigste og det allerkæreste, vi har. Vi elsker at forkæle dem med kvalitet …”